Israelske Naama Cohen flyttede til København for mangfoldigheden. »I dag skjuler jeg, at jeg er israeler«

Det var i Københavns Lufthavn. Naama Cohen stod i check-in-køen med sin kæreste og sin 15 måneder gamle baby i favnen, med sommertøj i indtjekkede kufferter. Flyet mod Amsterdam, så Costa Rica, var 40 minutter forsinket, noterede Naama Cohen. Hendes kæreste svarede hende på engelsk med israelsk accent. En kvinde med store øreringe og en stram frisure afbrød, hun greb fat i babyens kinder og ville vide, hvor familien kom fra. De tøvede. »Vi bor her,« sagde de for at undgå spørgsmålet. Kvinden så forvirret ud. »Vi er israelere.« Kvinden kiggede overrasket på dem, »sikken tragedie,« sagde hun, slap babyens kinder og hastede videre. Den slags oplevelser er hverdag for 33-årige antropolog Naama Cohen, der egentlig flyttede til København for fire og et halvt år siden på grund af sine studier, men også på grund af mangfoldigheden og den tolerante kultur. Men virkeligheden er en anden i dag, siger hun. »Vi romantiserer Danmark og tænker, at den er et slags utopia, men så bliver vi lokale og ser virkeligheden udspille sig.« For nogle uger siden skrev Naama Cohen en kronik i Politiken, hvor hun beskriver, hvordan det er at være en del af en polarisering, der lige nu finder sted i København, uden at have bedt om det, men blot fordi der står »Israel« i hendes pas. »I dag skjuler jeg, at jeg er israeler,« siger Naama Cohen og fortæller, at hun holder sabbat i hemmelighed, og at hun og hendes familie taler engelsk og ikke deres modersmål, hebræisk, når de træder ud af deres lejlighed i København. Det er hun ikke alene om, mener hun. Meget tyder på, at flere og flere israelere er kommet til København de seneste år. Flere og flere israelere Naama Cohen hævder, at hun siden Hamas' angreb i Israel 7. oktober 2023 har fået flere israelske venner i København. Dog er det ikke muligt at finde et præcist tal, der viser, at antallet af israelske indvandrere er steget så markant, som Naama Cohens betragtninger indikerer. Ifølge Danmarks Statistik bor der 728 israelske statsborgere i Danmark, mens der for halvandet år siden var 623, men mange israelere, der kommer til landet, har dobbelt statsborgerskab. De kommer hertil med et pas fra et EU-land, for har israelere rødder i et EU-land, kan de frit rejse til flere europæisk lande, hvis de kan bevise, at deres forfædre var holocaust-overlevende, eller at de blev udvist under den Spanske inkvisition i 1492. Naama Cohen har udover sit israelske pas har et portugisisk pas, som hun fik sidste år efter at have bevist, at hendes bedstemor er efterkommer af jøder, der blev fordrevet fra Spanien i 1492. For nogle uger siden beskrev Weekendavisen, hvordan en Facebook-side for israelere på vej til Danmark indikerer, at antallet er langt højere, end hvad Danmarks Statistiks data siger: I januar 2023 var der 600 medlemmer i gruppen, mens der i dag er over 3.000. Uri Krivaa, som er skoleleder på Carolineskolen – den jødiske skole på Ydre Østerbro – fortæller Berlingske, at elevtallet siden angrebet 7. oktober er steget med 27 procent. De er stort set alle kommet med den israelske indvandringsbølge. »Der er helt sikkert kommet flere israelere til København siden 7. oktober. Vi har haft travlt,« siger Uri Krivaa. For israelsk til København Naama Cohen mener, at de israelske indvandrere – ligesom hende selv – er kommet til København på grund af levemåde, tolerancen og rettighederne. Ud fra hendes samtaler med andre herboende israelere har hun en idé om, at København særligt appellerer til progressive israelere. »Du har ingen idé om, hvor fantastisk det er at være kvinde i København. Danskere er vant til at se kvinder med magt,« siger hun, da hun ringer et par dage senere og er ankommet til Costa Rica. Interessen for København hænger også sammen med, at flere israelere forlod landet, efter at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, i begyndelsen af 2023 fremlagde et udspil til en retsreform, der skulle gøre det muligt for et flertal i parlamentet at omgå den israelske højesteret. Det fik israelere på gaden. Og senere helt ud af landet, siger Naama Cohen. »Det er ironisk: Det bliver betragtet som en dybt antizionistisk handling at forlade Israel midt i uro og kaos. Men israelere, der har søgt tilflugt i Danmark, føler sig utrygge og anklaget for zionisme.« Du har været her før, under og efter angrebet 7. oktober. Hvordan har det ændret sig for dig at være israeler i København siden angrebet? »Det startede som et eventyr, men efter 7. oktober blev det slemt.« Hun fremhæver de palæstinensiske flag, der flagrer ud af vinduerne på Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg, demonstranters råb og klistermærkerne, der er klistret på lygtepæle: »Fuck zionister«, »Globaliser intifadaen«, »From the river to the sea«, står der på dem. Hendes kæreste piller klistermærkerne ned, når han går forbi dem. Hun er selv stoppet med at færdes på Nørrebro, fordi hun er utryg. Giver det mening for dig, hvis folk flager med palæstinensiske flag for at vise deres sympati for det, der er sket i Gaza – og ikke for at udvise had til Israel? »Ja. Jeg respekterer det palæstinensiske flag og folk, men det frustrerer mig, at jeg ikke kan flage med et israelsk flag i Danmark, uden at sætte mig selv i fare.« »Og selvom det palæstinensiske flag i sig selv ikke symboliserer en trussel, så følger der ofte – i Danmark – et budskab med, der taler om en fremtid, hvor der ikke er plads til mit hjem og min kultur. « siger Naama Cohen. Men Naama Cohen vil ikke flytte tilbage til Israel. »Jeg vil hellere skjule min identitet her i København, end jeg vil tillade, at min søn skal bære et våben og tjene i en hær.« https://www.berlingske.dk/indland/israelske-naama-cohen-flyttede-til-koebenhavn-for-mangfoldigheden-i-dag